Nyt fra Havnekontoret
Ny Facebookside
Kære Sejlere og gæster.
Så er vi endelig klar igen med en ny Facebook side.
Klik ind på https://www.facebook.com/vejlelystbaadehavn7100
Der vil vi lægge d nyheder som er relevante til Facebook.
Sejlerhilsner fra VLH teamet.
Kan du bruge havnens redningsudstyr ?
FLID, har i 2022 og i 2023 sponsoreret redningsstiger til Vejle Lystbådehavn.
De første er sat op og resten er på vej og bliver sat op i 2023.
Se deres video om at bruge redningsudstyret.
Vi takker for det flotte sponsorat.
VLH Bådejermøde 2021 Status
Check din båd gennem efterår og vinter.
VIGTIGT – Hund i snor.
Efter en uheldig episode i Kr. Himmelfart weekenden, med hunde tumult, må ingen hunde løbe løs rundt på lystbådehavnes arealer.
Alle hunde skal føres i snor!
Heldigvis kom hverken mennesker eller hunde slemt til skade.
PAS PÅ HINANDEN DERUDE.
Sejlerhilsner
Havnechef Hans Jørgen Jensen.
Referat 91, Havnebestyrelsen
Referatet, fra Havnebestyrelsesmøde den 2. Maj 2022, ligger nu under Dokumenter > Bestyrelsen
Nyt fra Havneudvalget
Ny havnechef for Vejle lystbådehavn
Vores nuværende havnechef Jimmy Frisk har valgt at fratræde sin stilling. Havneudvalget, der er ledende organ for driften af havnen har derfor taget initiativ til at vurdere den fremtidige bemanding.
Valget er faldet på Hans Jørgen Jensen, der fra den 1. marts vil være ny fungerende havnechef. Hans Jørgen er i dag havneassistent i lystbådehavnen og allerede vellidt blandt både kolleger og sejlere.
“Hans Jørgens tidligere baggrund som leder og erhvervserfaring i både nuværende og tidligere jobs gør ham til et oplagt valg.” udtaler Jørgen Helvig Sørensen, formand for havneudvalget.
“Jeg glæder mig til udfordringerne og vil arbejde for, at den positive udvikling for lystbådehavnen både som attraktivt sejlermiljø og som en god arbejdsplads fortsætter” fortæller Hans Jørgen Jensen, havneassistent.
Hans Jørgen vil sammen med havneudvalget tage fat i hvilke øvrige ressourcer, der bliver brug for ved den fortsatte drift og udvikling af havnen.
Jørgen Helvig Sørensen Anders Nielsen
formand for Vejle Motorbåds Klub formand for Sejlklubben Neptun Vejle
Nyt fra Havneudvalget
Fra havneudvalget: ”Vores havnefoged Jimmy Frisk har valgt at opsige sin stilling hos os. Havneudvalget har med beklagelse modtaget opsigelsen for nogle dage siden og har drøftet med Jimmy, hvorledes der for begge parter kan ske en hensigtsmæssig og glidende overdragelse af ansvar og opgaver til en ny ledelse i løbet af opsigelsesperioden. Jimmy vil være fratrådt senest ved udgangen af april 2022. Havneudvalget vil gerne på vegne af alle sejlere og samarbejdspartnere takke Jimmy for hans energiske og store indsats på Vejle lystbådehavn. Udvalget ønsker alt vel for Jimmy, der forhåbentlig kan få bedre tid til både familie, fiskestang, motorcykel, jagt, foto og alle de andre hobbyer, jobbet som havnefoged har levnet for lidt tid til at passe.”
Jimmy udtaler: ”Jeg har været superglad for min tid på VLH. Rigtigt rigtig mange flinke folk er mødt og mange nye venskaber skabt. Det har været spændende, udfordrende og en meget stor fornøjelse at stå ved roret på VLH. Meget er sket på VLH siden jeg startede sommeren 2018. Jeg føler, at jeg giver roret videre til en toptrimmet moderne stor havn.
Alle gode ting har dog en ende, og nu er tiden moden til at søge nye udfordringer.
Stor tak til alle på og omkring VLH – vi ses.”